En generalforsamling lige efter de nye vedtægter - TIR 19 MAR 24
For et år siden blev generalforsamlingen holdt på Hotel Sønderborg Strand efter i rigtigt mange år at have været holdt i Menighedshuset på hjørnet af Kongevej og Østergade. Det viste sig da, at Sønderborg Salen var meget velegnet til foreningens generalforsamling, så igen i år var der indkaldt til generalforsamling på Hotel Sønderborg Strand og dækket op i Sønderborg Salen.
Generalforsamlingen var den første efter vedtægtsændringerne for et år siden. De bestemmer nu, at der er to stemmer knyttet til hvert medlemskab, så ægtefæller har en stemme hver, mens enlige har to stemmer. For at kunne håndtere de nye afstemningsregler havde bestyrelsen indkøbt professionelle stemmesedler, der blev uddelt ved indgangen.
Der mødte lige omkr. 90 medlemmer op til generalforsamlingen. Det er næsten samme antal som for et år siden, men stadig lidt under, hvad der plejede at være af deltagere før Corona-pandemien. Ved en fejl var der blev dækket op til færre deltagere, så der var lidt panik på lige inden klokken syv, hvor hotellets personale i al hast fik dækket op til alle fremmødte.
Læs mere: En generalforsamling lige efter de nye vedtægter - TIR 19 MAR 24