Alle medlemmer af Historisk Samfund for Als og Sundeved modtager hvert år foreningens årbog, som udgives i tæt samarbejde med Museet på Sønderborg Slot. Den seneste årbog for 2007 var nummer 85 i rækken.

I forbindelse med foreningens og museets 100-års jubilæum arrangerer Sønderborg Bibliotek en udstilling, hvor alle 85 bind i skriftrækken ”Fra Als og Sundeved” bliver præsenteret. Udstillingen åbner FRE 14 MAR kl. 14:00 på hovedbiblioteket på Kongevej, hvor bøgerne præsenteres af formanden for Historisk Samfund for Als og Sundeved, Lorenz P. Christensen og af museumsinspektør Inge Adriansen, som gennem mere end 20 år har været enten forfatter eller redaktør af mange af årbøgerne.

Udstillingen bliver vist på hovedbiblioteket på Kongevej indtil 4 APR, hvorefter den sendes videre til den første af biblioteksfilialerne. 17 OKT slutter udstillingen på Dybbøl Bibliotek efter at have været rundt på alle biblioteksfilialerne sommeren over.

Der er mere om årbøgerne lige her og en oversigt over restoplag til reducerede priser for medlemmerne af Historisk Samfund for Als og Sundeved lige her.